Glæd dig til Forfatterdagen 2024

02.05.24
Kom og vær med til årets største litteraturfest i Greve Kommune, lørdag den 5. oktober. I år kan du opleve Benjamin Koppel, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Naja Marie Aidt.

Lørdag den 5. oktober kan du opleve tre af Danmarks største og mest aktuelle forfattere på dit lokale bibliotek i Hundige, Greve Bibliotek. 

Fra den 1. juli kan du købe billet og opleve en række spændende, sjove og unikke forfattersamtaler, når bibliotekets dygtige litteraturformidlere inviterer tre danske forfattere op på scenen til en snak om litteraturen, forfatterlivet og alt derimellem.

Glæd dig til at opleve

Benjamin Koppel, der vil fortælle om den prisvindende roman ”Annas sang” (2022). Anne-Cathrine Riebnitzsky i samtale om en endnu ikke udgivet historisk roman, der foregår i Israel/Palæstina og Jordan (2024). Naja Marie Aidt, der vil fortælle om den tankevækkende roman ”Øvelser i mørke” (2024). 

Program for dagen

10.00 – 11.00:
Benjamin Koppel i samtale med litteraturformidler Victor Ovesen
Pause
11.15 – 12.15:
Anne-Cathrine Riebnitzsky i samtale med litteraturformidler Thomas Damholt
Frokost
12.45 – 13.45:
Naja Marie Aidt i samtale med litteraturformidler Viggo Ahlgren

Du kan købe billet fra d. 1. juli her på hjemmesiden til 100 kr. pr. stk.
Det vil også være muligt at købe sandwich fra MADMEDMENING. 

Materialer